Skærvefabrikken på "Edslev Knude"
"Aarhus Omegnens Grusgrav Selskab"
A/S Oscar M. Haugaard
- Fotos udl. af Jytte Christiansen -
Tilbage til Johannes Jensen Erindringer
Skærvefabrikken på Edslev Knude med opkørsel fra Fusvadvej. |
Skærvefabrikken på Edslev Knude.
Fra 1950 til 1956 arbejdede stenhugger Johannes Jensen fra Stilling på Oscar M. Haugaards Skærvefabrik på "Edslev Knude", Knudevejen 23, hvor han forarbejdede de bedste af de store sten til vej-kantsten. De andre sten blev sprængt i mindre stykker, inden de skulle i knuseværket.
I den periode arbejdede Johannes også andre steder i landet for firmaet f. eks. ved etablering af en omkørselsvej ved Haderslev, hvor en bro skulle forsynes med granitbeklædning som værn mod isskruninger. Han lavede en lignende opgave, hvor jernbanen passerer Rosenholm Å.
På Varde Kaserne lavede Johannes trapper og støvlevask-bassiner af granit.
Grusgraven på Edslev Knude blev sprængt i etaper ved hjælp af dynamit. Lag efter lag af skrænten blev sprængt væk, og materialerne: jord, sand, grus og sten i forskellige størrelser blev transporteret hen til "sortereren" ved hjælp af en stor slæbeskovl på en gravemaskine - sommetider flere hundrede meter.
Gravemesteren hed også Johannes Jensen. Her ses han ved slæbeskovlen.
Der blev anbragt nogle stænger dynamit (Aerolit) nederst i skrænten, men inden lunterne blev antændt, blev digesvalerne advaret med banken på jorden, så de tog sig en flyvetur, inden deres hjem blev ødelagt.
Sorteremaskinen bestod af en roterende tromle og en vibrerende rist, så materialerne fra grusgraven blev adskilt i brugbare bestanddele.
"Sortereren" og et tipvognstog.
En del af stenene blev kløvet til kantsten ved hjælp af håndværktøj. Det var vigtigt at studere strukturen i granitten for at få kanstenene til at flække i den rigtige retning. Derefter blev der hugget aflange huller i et par centimeters dybde i den ønskede flække-retning. Til sidst blev der anbragt korte aflange mejsler i hullerne, og ofte skulle der ikke mange slag med en hammer til, før stenen flækkede hele vejen igennem.
På skærvefabrikken var der flere km tipvognsspor, hvor stenene blev transporteret af et lokomotiv, "Grisen", der trak op til 8 tipvogne fra grusgraven til en stor skærveknuser. Jørgen Hansen Jensen kørte sommetider med tipvognene.
Skærveknuseren. Øverst til højre: kontoret ved nedkørslen til Fusvadvej.
I alt arbejdede der en halv snes mand på stedet. Navne på nogle af arbejderne i 1950erne: Jens Bonde og Alfred ... fra Hørning. Johannes arbejdede sammen med Alfred.
Carl Plesner fra Hørning passede skærveknuseren, som delte skærverne i mindre stykker. Der blev også produceret stenmel på skærvefabrikken. Det blev anvendt ved asfaltproduktionen på Colas-fabrikken ved siden af. Specielt stenmelet var farligt at arbejde med og gav nogle af arbejderne livsfarlige skader i luftvejene.
Her læsses der stenmel på en af J. Buhls lastbiler.
Gravemesteren hed Johannes Jensen. Formanden, Harald Jensen, boede i et lille træhus på Fusvadvej 2 neden for grusgraven.
Flere vognmænd (J. Buhl, Hasselager, Johannes Svejstrup, Ormslev, Viggo Bertelsen, Ormslev - chauffør: Ivan Bertelsen) kørte skærverne fra Edslev Knude til Hørning station, hvor de blev læsset på godsvogne. I peroder blev der også kørt sten til Århus havn, hvorfra de blev transporteret videre med skib. En stor del af skærverne blev eksporteret til Tyskland.
Grunden med skærvefabrikken ejedes af Hans Andersen, Knudevejen 23, "Stenslyst", Edslev by Kolt sogn matr. 10b frem til 1981.
*Se flere oplysninger om ejendommen "Stenslyst" nederst på siden.
Skærvefabrikken, som eksisterede fra ca. 1932 til 1956, lå ved siden af Colas asfaltfabrik på samme matrikel.
Kilder: Ivan Bertelsen, Jørgen Hansen Jensen og Jytte Christiansen.
Red. 16.8.2011. Leif Køhler Jensen. Kor. AaE.
---
Flere fotos fra Skærvefabrikken på Edslev Knude i 1950erne:
Transport af pæle på en af Johs. Svejstrups lastbiler.
Tipvognsspor til pålæsning af lastbiler.
Tipvogne ved "sortereren".
Lastbil og traktor ved "sortereren".
Tipvogne. Stående på "grisen": Sigfred Jensen.
Johs. Svejstrups lastbiler var udstyret med en kran.
Et arbejdshold. Nr. 5 fra venstre: gravemester Johannes Jensen.
Der blev gjort mange fortidsfund på Edslev Knude omkr. 1948.
Her bærer Harald Jensen en urne.
Edslev Knude. Rundhøj. Lerkar m.m.
---
Formand: Harald Jensen. |
Formandshuset "Granly". Opført omkr. 1939. |
Pinds Mølle og Edslev Knude. Udl. af Ormslev-Kolt Lokalarkiv og Ivan Bertelsen.
---
Fotos fra "Edslev Knude" 2011:
Den nedlagte opkørsel fra Fusvadvej til "Edslev Knude".
"Edslev Knude".
En af de tidligere grusgrave.
Betonfundament.
Den tidligere formandsbolig med tilbygning.
---
*Flere oplysninger om ejendommen "Stenslyst" fra Ormslev Kolt Lokalhistoriske Samling:
J.B. La Cour: Danske Gaarde.
---
Oplysninger om "Stenslyst" fra Ormslev Kolt Lokalhistoriske Samling.
---
Renskrift ved Aksel Jensen:
Mtr. nr. 2b 10b (Knudevejen 23) ”Stenslyst ” er på 18½ tdr. land - 1916 med 4.958 kr. gæld og 3.370 kr. brandforsikring.
Den er opført i 1848 af Niels Mikkelsen, og overtages senere af Peder Mikkelsen. Den ejes ved begge vurderinger af Søren Andersen fra ”Bundgaard” i Edslev og hustru Ane Katrine. De har børnene. Jens gift med Magdalene har først hjemmet en kort tid. Køber Overgaard i Ingerslev, boer nu i Gunnestrup. Hans og Julie (en søster) overtager hjemmet efter Jens i 1929, Anne er ugift, Dagmar gift med (navnet mangler) og boer i (navnet mangler) samt Agnes gift med Marius Herskind og de har ”Bundgaard” i Edslev.
1932 indgår Hans og entreprenørfirmaet Oskar Haugaard i Aarhus en aftale om en meterpris for rald, skærver, sten og grus, som han udvinder og fjerner fra Hanses grusgrav. Da Haugaard kom godt i gang, anlagde han vej oppe fra grusgraven og ned til kommunevejen, tilstødende den ved dens deling til møllerne og Fusvad.
Senere kom vejmaterialefirmaet Colas med i aftalen, og er vist det væsentligste nu.
Hans købte naboens (Niels Murers ejendom) da de rejste til Kolt, reparerede den, og boer nu der som begges ejer. Bostedet er ret ud for den gamle Knudevej, før den svinger mod nord, gården lidt henne ved den.
---oooOooo---
Til Johannes Jensen Erindringer