Krigen i 1864

Byudvikling

Sociale forhold

Jernbanen

TROPPEREVYEN på Gram Mark

Fagforeninger

Gram-Stilling Brugsforening

Besættelsestiden

Stilling Idrætsforening

Sognerådet

Det offentlige: sociale forhold, sognefogeder m.v. - Se Stillings og Grams historie efter 1950.

Da jernbanen kom til egnen i 1868, flyttede udviklingen til stationsbyen, som fik centrum omkring station (omkr. 1870), mejeri (1887) og hotel (ved den nuværende Brugsen). 

Stedet (som gav navn til butikker og virksomheder, lå helt nøjagtigt i bagerens have ved Århusvej), en høj ved navn Alhøj. 

Galgehøj syd for Dybdalsvej

Der var også andre høje i byen: Lynghøj med teglværk, Trehøje, Galgehøj ved Mesing skov (hvor der er fundet rester af både galge og mennesker) og flere andre høje.

I skoven mellem Mesing og Stilling var der en åben plads mellem nogle bøgetræer. Pladsen blev kaldt Tyskepladsen. Navnet stammede fra krigen i 1848. Tyskerne havde vagtpost der.

Ved folketællingen i 1860 var der 268 indb. i Stilling (anneks-) sogn.

Krigen i 1864.

...Om krigen i 1864 fortælles fra Gram: I marts skulle nogle Gram-boere til begravelse på Skanderup kirkegård, men havde svært ved at komme frem på grund af de flygtende danske hærenheder.

Det næste halve år var der næsten konstant indkvartering af østrigske tropper, der for det meste oplevedes som venlige og flinke. Soldaterne legede f. eks. med børnene og deltog i høsten. Mange danskere havde dog gemt deres værdigenstande i hemmelige rum f. eks. bunden af en skorsten.

...På et tidspunkt passerede en deling tyske ryttere i skinnende messingbrynjer skolen i Stilling. En anden gang var det køretøjer med en båd på hver vogn. Bådene var vist beregnet til transport over Limfjorden.

Byudvikling

På Kort&Matrikelstyrelsenshjemmeside findes der historiske kort (1:20.000), der viser udviklingen fra 1842-1997: f.eks. rytterskolen, den enkeltsporede jernbane og de nedlagte teglværker.

Af  bygninger og virksomheder kan nævnes: mejeri (1887), afholdshotel, skole (1910), vandværk (1908), kalkbrænderi, Stilling teglværk(1887) og Lynghøj teglværk (1883)– begge med en årlig produktion på 1,5 mill. sten (i 30´erne). Der blev fremstillet mursten og tegl af både rødler (øverste lerlag) og kalholdigt ler (gule sten).

Lynghøj Teglværk

Stilling teglværk nedlægges som selvstændigt teglværk i 1941, men drives videre under Lynghøj Teglværk.

I starten var Lynghøj Teglværk et højovnsværk, der i 1897 fik den første motor, en petroleumsmotor. 

I 1906 blev den afløst af et dampanlæg og nye maskiner. I 1903 blev der bygget en ringovn, hvor man kunne sætte mursten ind og tage mursten ud uden at slukke ovnen. I 1932 blev der indført elektrisk drift.

(Teglværket blev nedrevet i 1972 for at give plads til motorvejen).

I 1880-90erne blev der også etableret savskæreri, cementstøberi, 2 brugsforeninger (den ene for Gram-Stilling), 3 købmænd og telegrafstation.

Stilling Mølle

I 1866 blev vindmøllen i Skvæt revet ned og flyttet til Gram Skel, hvor den stod i ca. 20 år. Derefter blev den igen revet ned og flyttet - denne gang til Stilling, hvor den stod fra omkr. 1890 til omkr. 1930. De sidste år blev den brugt som savmølle.

Den 5. nov. 1866 blev den toklassede skole i Gram taget i brug med i alt 55 elever. Indtil da havde børnene fra Gram gået i skole i Rytterskolen i Gl. Stilling, der var overfyldt med op til 70 elever i én klasse. Behovet for en skole i Gram blev forstærket af, at der dengang var flere indbyggere i Gram end i Stilling.

I 1868 blev der endda oprettet en folkehøjskole i Gram. Den eksisterede dog kun et par år.

I 1886 fik Stilling Kirke en ny, højere "tagrytter", da det ikke kunne betale sig at reparere den gamle tagrytter af træ. Den nye tagrytter blev beklædt med blyplader.

I 1898 blev Søvejen anlagt i forbindelse med udstykningen af Gram Skov (Kilde: Oskar Thomsen, Gram).

Stilling skole på Århusvej blev indviet d. 24. okt. 1910. Den var beregnet til 4 klasser (7 årgange) i de 2 klasselokaler. Inden skolen blev bygget, havde der været en længere strid om beliggenheden, hvor sognerådet fik det afgørende ord. Skolen kom til at koste omkring 22.000 kr.

I 1912 blev det overvejet at bygge et el-værk i Stilling.

Der blev ført elektricitet frem til Gram i okt. 1922. 

Den 11. april 1923 blev der oprettet en daglig automobilrute Skanderborg-Stilling-Jexen-Sabro.

Den 4. juli 1923 blev der fremført ønske om hastighedsbegrænsning på 15 km/t. gennem Stilling.

Den 17. nov. 1923 blev der etableret gadelys i Stilling. Pris ca. 1.000 kr.

Pr. 29.11.1922 var der 363 indb. i Gram og 793 i Stilling.

Andelsmejeriet Alhøj

Andelsmejeriet Alhøj fik i 1922 eget vandværk ved Stilling sø, efter at man forgæves havde søgt efter vand på 130 meters dybde i nærheden af mejeriet. 

Mejeriet havde i 1930 280 leverandører med ca. 2.000 køer. Der blev årligt produceret 6.340 mill. kg  mælk og 267.847 kg smør. Personale: 5 ved selve mejeriet og 20 kuske. Energi: kulfyr.

Den 15. dec. 1931 blev den nuværende røde murstensbygning og tilhørende skorsten på 26 m taget i brug. 

I 1948 blev der lavet frysehus med udlejning af frostbokse til private husholdninger.

I juli 1937 blev søens vandstand varigt sænket med 1,5 m på grund af oversvømmelser i Solbjerg.

Sociale forhold.

Først med socialreformen i 1933 blev der lovgivet om generelle rettigheder, hvis mennesker kom i nød på grund af sygdom eller arbejdsløshed.

Før den tid var det overladt til lokalsamfundet, om der var vilje til at hjælpe dem, der var kommet i knibe. 

I slutningen af 1800-tallet fandtes "De fattiges Kasse" for de ubemidlede.

En del af Gram og Stillings borgere havde dog mulighed for at forsikre sig i en Syge- og Begravelseskasse, men som oftest rakte erstatningen ikke så langt. I vanskelige situationer var der mange eksempler på, at man lavede indsamlinger, hvor det blev offentliggjort, hvem der havde bidraget med hvor meget. Nogle af de mere velstillede borgere tog som regel initiativet og donerede pæne beløb.

(Skanderup-Stilling Sygekasse eksisterede fra 1893 til 1962).

Hvis der var tale om en arbejdsskade, kunne det også komme på tale at søge arbejde på særlige vilkår til den skadelidte i en annonce.

Det var ikke ualmindeligt, at enlige mødre søgte stilling som husassistent for på den måde at skaffe kost og logi til sig selv og barnet.

Gl. Kirkevej 8, 6 og 4.

I 1887 blev det besluttet at indrette et fattighus i Stilling. Fattighuset (Gl. Kirkevej 8) var en af 3 små sammenbyggede lejligheder på østsiden af Gl. Kirkevej. Til venstre på billedet ses 2 af lejlighederne. Den nordligste af lejlighederne ved navn "Væverhuset" gav navn til "Væverhaven", længe efter at huset var revet ned. 89). Kilder: Knud Møller, Anna Gerda Nielsen.

Drikkeri var et problem for sig med alvorlige konsekvenser for de berørte familier, men afholdsbevægelsen "Det blå Bånd" havde stor opbakning og medvirkede til, at der i mange år udelukkende blev givet afholdsbevillinger i sognet - f. eks. forsamlingshuset i Gram og hotellet i Stilling.

Jernbanen.

Den første jernbane fra 1868 var enkeltsporet og havde et lidt andet forløb end den nuværende. 

Man kan imidlertid stadig se skrænterne fra den gamle jernbane, når man kommer med tog fra Skanderborg. Nogle hundrede meter vest for viadukten under den ny Randersvej kan man tydeligt se den gamle banedæmning dreje mod syd - væk fra den nuværende bane i et forløb parallelt med Skanderborgvej.

Da strækningen mellem Fredericia og Århus blev oprettet, var der 3 daglige afgange i hver retning.

Da togene begyndte at køre på strækningen, var Stilling et trinbræt, hvor togene kun standsede, hvis der var passagerer, der skulle af eller på. Der var et lille træskur på stedet, hvor den lokale ledvogter solgte togbillettter. 

En gruppe Stilling-borgere så dog så store muligheder i jernbanen, at de søgte om en egentlig station, Stilling Holdeplads A/S, som blev godkendt af Rigsdagen og taget i brug i d. 1. juni 1889.

Til stationen hørte en lille sidespor med signalapparat. Sporet havde plads til 4-5 vogne. Stationsbygningen rummede en ekspeditionsbygning med klokke og telegrafapparat. Der blev indrettet brændselsrum, brønd, retirade, brændeskur, vareskur. På 1. sal fik stationsforstanderen tjenestebolig. 

Den 19. april 1891 blev investeringsselskabet "Stilling Holdeplads A/S" opløst og aktiekapitalen udbetalt, da der ikke var mere jord at sælge.

TROPPEREVYEN på Gram Mark:

...Sit største passagertal nogensinde havde trinbrættet uden tvivl i 1884, hvor der var militærmanøvrer og tropperevy på Gram Mark. 15.000 soldater, 394 heste og 100 vogne var med, hvilket krævede 12 særtog.

Manøvren varede 4 dage, og der var bevilget 80 løse skud pr. mand og 80 skud pr. kanon. Selve revyen foregik i strålende vejr og varede en times tid.

Revyen var så populær underholdning, at folk kom langvejs fra for at være tilskuere.

I løbet af formiddagen kom der 6.000 mennesker til stationerne i Skanderborg og Stilling, hvor kong Christian d. 9. i øvrigt havde sit hovedkvarter i det lille røde skur. Det længste af togene havde 40 vogne og medbragte omkr. 1.000 passagerer. Selv eksprestoget standsede i Stilling den dag.

I 1896 var det endnu engang Skanderborgegnen, der dannede ramme om den årlige efterårsmanøvre. Et stort "slag" foregik ved Gram Mølle lørdag d. 3. okt. Dagen efter var der afsluttende tropperevy på Mallinggaards mark.

Jernbanen fortsat...

Jernbanekøreplanen for vinteren 1897-98 var ikke særlig gunstig for byen. Hvis man ville en tur til Skanderbog om eftermiddagen, kunne kan først komme tilbage igen kl. 23.30. Lokale beboere sendte derfor en protestskrivelse med 593 underskrifter til Generaldirektoratet for Statsbanerne, hvad der resulterede i, at køreplanen blev forbedret fra 1. maj 1898.

I 1896 skete der en togulykke ved Stilling station. Der var adskillige kvæstede, men ingen dræbte. Et godstog og et il-tog skulle krydse hinanden, men uheldigvis havde trafikassistenten glemt at sætte skiftesporet rigtigt, så il-toget kørte med stor fart ind i godstoget og anrettede store materielle skader.

Begge lokomotivførere havde set, hvad der var ved at ske. Godstoget forsøgte derfor at køre væk fra il-toget, og iltoget nåede at bremse en smule, men for sent til at afværge sammenstødet! 

Den gamle station i Stilling

D. 22. oktober 1910 var det tæt på et sammenstød mellem et persontog og et godstog på den enkeltsporede strækning mellem Stilling og Skanderborg. Persontoget havde ved en fejltagelse fået afgangssignal fra Stilling station og var begyndt at køre, da fejlen blev opdaget og toget bragt til standsning.

I januar 1916 brød jernbanedæmningen syd-vest for Stilling sammen på grund af et voldsomt tøvejr. Dette medførte, at den jyske hovedbane var lukket i 9 dage. Selvom der allerede det første døgn var 150 mand i igang med at udbedre skaden, skred dæmningen sammen flere gange de følgende dage. Passagerene måtte i den periode skifte tog og gå nogle hundrede meter til det næste tog. Godstrafikken blev i den periode transporteret via Odder.

I 1919 begyndte man at anlægge dobbeltspor på etapen Skanderborg-Hasselager. Allerede året før var der mange forgæves protester mod nedlæggelsen af baneoverskæringen ved Stilling station. 

Arbejdet var færdigt d. 1. sept. 1924. Den samme dag blev der indviet en ny station i tre etager nord for Fuglebæk. (Pris: 14.000 kr.) 

Sporene mod Skanderborg var i forbindelse med etableringen af dobbeltsporet blevet flyttet ca. 100 m mod nord. De hidtidige baneoverskæringer blev erstattet af 2 broer: en ved Randersvej og en ved Bjertrupvej.

D. 10. jan. 1948 kørte en trolje fra Stilling ind i et holdende godstog ved Edelsborg. Sammenstødet skyldtes nedsat sigtbarhed på grund af sne. En blev dræbt og tre blev kvæstet. Sammenstødet var så kraftigt, at den bageste godsvogn blev løftet af sporet.

I 1970erne sænkede man sporene under de viadukter, hvor det var nødvendigt af hensyn til den kommende elektrificering af den østjyske længdebane nord for Fredericia. Projektet blev imidlertid lagt i ”mølpose”.

Fagforeninger.

Gram var et foregangssted, når det gjaldt oprettelse af fagforeninger. Arbejdsmænd og fiskere på søen dannede i 1885 "Demokratisk Samfund for Gram og Omegn". 

Først i 1913 blev der oprettet en fagforening i Stilling, der de første 20 år også omfattede Mjesing, Hørning og Blegind. Afdelingen havde  knap 100 medlemmer. 

Fagforeningens medlemmer forsikrede sig i arbejdsløshedskassen, hvad der var af stor betydning for den enkeltes økonomi. Sæsonarbejdsløshed var meget udbredt, specielt hvis man arbejdede ved banen, på teglværket, ved vejarbejde eller ved landbruget.

I 1971 blev afdelingen sammenlagt med Skanderborg.

Gram-Stilling gl. Brugsforening.

Gram-Stilling Brugsforeningmed butik på Randersvej blev stiftet 2. pinsedag 1885. Butikken skiftede navn flere gange - f. eks. til Stilling-Gram Forbrugsforening, men allerededen 17. juni 1917 var der for sidste gang generalforsamling i  Brugsforeningen, som måtte lukke med underskud. 

Det vigtigste emne på generalforsamlingen var "underbalancen". Da der var tale om en andelsforening, var det medlemmerne, der skulle dække underskuddet med kontante indbetalinger.

Stilling Brugsforening (Alhøj Brugsforening) blev indviet d. 21. juli 1899. I løbet af 100 år har der været 5 uddelere, og i den samme periode har brugsen haft 4 adresser i byen. 

Læs mere i Superbrugsen i Stilling: Jubilæumsskrift 1999.

Gå til: Besættelsestiden.

Stilling Idrætsforening.

I mellemkrigstiden kom der idrætsforeninger i mange mindre byer – og således også i Stilling, hvor der blev anlagt en fodboldbane ved Rønnevej, hvor der tidligere havde ligget en gård, som var nedbrændt. Terrænet var stejlt, så der skulle flyttes meget jord fra vest til øst. Fodboldbanen blev mest brugt til fodbold (serie 3-5), men også til kvindehåndbold.

-Der blev opført et lille klubhus af træ, hvor der kun var koldt vand i bruserne.

Klubben blev stiftet i 1930 og fik navnet SIF, Stilling Idrætsforening.

Stadion og Anlæg blev indviet den 12. juni 1933 og kom til at koste 4.000 kr. Pengene blev skaffet ved, at 70 garanter tegnede sig for 400 kr. i 15 år. Projektet var en del af en større udstykning, der også omfattede byggegrunde på Rønnevej og Stadionvej - herunder Missionshuset.

Se evt. Arne Bach: Blade af SIFs Historie (SIFnyt). 

Sognerådet.

...Fra lærerinden i Stilling forelå et andragende om, at de nederste vinduer i skolen hvidtes. Sagen blev overladt til skoleudvalget.

Ovenstående er et eksempel på de mange små og store beslutninger, som sognerådet tog sig af. 

Det kunne dog også dreje sig om ændring af skatteprocenten, renovering af kommunale bygninger eller forhandlinger med Skanderborg købstad om nye "territoriale krav", hvad der forekom med regelmæssige mellemrum.

Sognerådet følte uden tvivl en social forpligtelse og støttede næsten på hvert møde forskellige godgørende organisationer med beløb på 50-200 kr.

...I 1880´erne var der 2 fripladser til Realskolen for velbegavede drenge.

...Den 19.sept. 1945 bevilgede sognerådet gratis levertran til børn og gravide.

Der var 9 medlemmer i sognerådet, der altid havde borgerligt (venstre-) flertal. Soc. demokraterne rådede som regel over et par mandater.

Stilling Gram Lokalhistorie. 2011. LKJ. Korrektur: Aase Eriksen.

Til Historien efter 1950.

Tilbage til forsiden.