Stilling og Gram Vandværk
11.3.1908.
"Møllerhuset" og Stilling Vandtårn. 2008.
Vandbeholderen blev malet med 3 gange oliemaling og tårnet skulle mures i røde sten, der skulle fuges. Toppen af tårnet blev tjæret.
---
Fra den første protokol 1908:
Desværre var der næsten ingen ende på alle de tekniske problemer, som vandværket blev hjemsøgt af: frostsprængte vandrør, brønde der var anlagt forkert, bolte på vindmøllen, der gik løs – og ofte måtte man henvende sig hos udenbys eksperter. Dertil kom stridigheder med lodsejere om rettigheder til adgangsvej og erstatning for driftstab på landbrugsjord.
De omtalte problemer medførte også, at værket ikke altid kunne overholde indgåede leveringsaftaler og måtte betale penge tilbage til interessenterne.
I ét tilfælde kom det til en retssag mellem ejerne af kroen og vandværket.
Da der i 1915 kom elektricitet til byen, valgte man at afskaffe vindmotoren til fordel for en elektrisk pumpe og derved gøre driften mere stabil.
I 1935 var der 111 interessenter.
Flere gange måtte vandværket gøre brug af tankvogne, når der var opstået en nødsituation. I 1940 kørte der således en tankvogn rundt i byens gader, fordi en del af vandrørerne var bundfrosne.
---
Gram Vandværk.
Vandforsyningen i Gram. 31.8.1938.
Skanderborg Amtsavis.
---
15.1.1946.
---
Det nye pumpehus fra 1952 på Faurholts mark.
Ikke langt derfra var der et ældre, nedgravet pumpehus fra før 1930.
- Begge var i funktion i 50erne. Opl. af VJR.
---
Stilling Vandværk med tårn (1908) og pumpestation (1950) 35 kvm til venstre.
Andelsvaskeri til højre. Omkr. 1965.
Foto: Erling Østergaard.
---
2 af mejeriets tankbiler måtte i aktion, da Gram Vandværks hovedledning var brudt sammen i okt. 1966:
---
---
Fra tid til anden var der problemer med at levere tilstrækkeligt med vand ud til de yderste og højst beliggende dele af byen. I 1950 blev der bygget et pumpehus og vandbeholder neden for vandtårnet. Herefter blev vandet pumpet ud til forbrugerne.
Der var dog stadig vanskeligheder med vandforsyningen, og de skyldtes måske, at interessenterne ikke betalte efter forbrug, men efter antallet af "husholdningshaner" (hustande).
Det viste sig derfor efterhånden umuligt at levere tilstrækkeligt med vand til både Stilling og Gram, da Gram Vandværks egne boringer ikke slog til.
Der blev akut mangel på vand, og det, der var, var sundhedsfarligt, så det måtte koges. Til sidst blev det nødvendigt at oprette en nød-vandledning fra Skanderborg.
Enden på Stillling (og Gram) Vandværks historie blev ikke overraskende, at vandværket blev en del af Skanderborg Kommunale Værker.
---
Stillingværket. Kapacitet pr. døgn: 575.000 l. Boringer: 60-70 m |
Gramværket. Kapacitet pr. døgn: 419.000 l. Boringer: 70-80 m |
---
Vandværket (privat) ved Sigkjærgård. 2011.
---
Gram Huse Vandværk:
Beliggenhed: Gram Mark matr. 7c.
---
---oooOooo---
Til Vandværkstårnet i Stilling. Fotos
LKJ. Red. 08.12.2009.