Stilling kirke
Byens ældste bygning er – som så mange andre steder: kirken. Den blev bygget i 1200-tallet og var i middelalderen viet til Vor Frue - Jomfru Maria.
Oprindelig var der et tårn, som i tidens løb forfaldt. Tårnet var bygget i tegl med åben arkade mod vest (styltetårn - som f.eks. Blegind kirkes tårn) - første gang omtalt i 1681. For at spare penge til vedligeholdelse valgte man at rive tårnet ned i begyndelsen af 1800-tallet. Til erstatning for tårnet opsatte man en lav "tagrytter" af egetømmer. Tagrytteren havde spåntag.
Kirkeklokken er støbt i 1634 og omstøbt igen 1878 i en mindre udgave. Vægt: 204 kg. 58).
Skib og kor er lavet af store granitkvadre. Taget er teglhægt. Korgavlen er tydeligt ude af lod og har været det siden 1700-tallet. I 1950 blev problemet løst ved en understøbning.
Over den tilmurede kvindedør ses to modstillede løver og i sydportalen en grif (fabeldyr) og en løve.
Indvendigt: På skibets hvælv er der en kalkmalet dekoration fra 1500-tallet.
I 1849 blev altertavlen beskadiget og prædikestolen ødelagt af bayerske soldater. En del af prædikestolen blev senere genanvendt som salmenummertavle.
Børge Olsen, graver, fortæller i Stilling-Gram Kirke-Sogneblad marts og juni 2003, hvordan det gennem tiderne har været svært at vedligeholde det lave kirkegårdsdige og forhindre husdyr i at komme ind på kirkegården. Der har tidligere været andre indgange i diget (f.eks. præstens private). Der har endda været en muret portal, som i 1718 blev brugt til at reparere klokketårnet med.
Første gang kirkens navn blev noteret var i 1347, hvor den blev kaldt Stillingherith. Det skulle betyde: "Stedet med stalden". Den del af Stilling hedder i dag Gl. Stilling. Byens navn nævnes sandsynligvis første gang i forbindelse med et skøde udstedt af biskop Jens Iversen Lange i Århus:
...til et capelle, altere og vicarii syndthen nesth vedth tornet vesten i Aars Domkyrche. 2). 41).
I 1555 blev Skanderup og Stilling sogne lagt sammen, og Stilling blev et såkaldt annekssogn, hvor der boede en kapellan (hjælpepræst). Præstegården fik navnet "Anneksgården".
Indtil omkring midten af 1500-tallet lå der en landsby, Nyby, på et lille bakkedrag omkr. 80 m fra Mallinggårds hovedbygning. Der er fundet rester af Nyby i form af stenbro, bygningsrester, håndkværne m.m. Byen blev brudt ned og genanvendt til at bygge Skanderborg Slots ladegårde.
---
Kirken i Nyby var på størrelse med kirken i Stilling og lå så højt, at den har været synlig langt omkring. 41).
I 1573 klagede præsten over den manglende tiende fra landsbyen, og kongen besluttede derfor ”...så skal han til Vederlag have Kronens Part af Tienden af Gram by og bekomme Olden til 30 Svin i Kronens Skove, når Olden er.”