Karl Sejer
Mindesten ved Hasselager
Erindring - John Sejr
Om morgenen, den 26. marts 1945, blev den dengang 12 årige John Sejr sendt til bageren (Viggo Jensen i Stilling) efter rundstykker, da det var hans søster Jyttes 7 års fødselsdag. Da John kommer ind i butikken bemærker han, at der er flere mennesker end normalt - og snakken går, - der er jo stadig krig, og der er åbenbart sket noget, som optager kunderne meget. John både hører - og hører ikke, men han fornemmer tydeligt hvordan folk, da de ser ham, bliver tavse - og gør plads til ham.
Angsten har tag i ham, så da han kommer hjem, smider han posen med rundstykkerne på køkkenbordet og løber ud på marken, - her har han et sted, hvor han kan sidde og se ud over lergraven, - og samtidig holde øje med hjemmet på Randersvej. Hvor længe han sidder der, ved han egentlig ikke - men det varer en tid, og han får sin frygt bekræftet, da han ser en Falck bil komme kørende og holde udenfor hjemmet, og han er nu helt klar over, at de brudstykker af samtalen han overhørte i bagerforretningen var rigtige. Johns far, Carl Sejr var tidligt om morgenen, blevet offer for et fuldstændig meningsløst drab, foretaget af medlemmer af en dansk/tysk terror gruppe, der tilfældigt passerede baneformanden, der var på vej til sit arbejde i Hasselager.
På dette tidspunkt af krigen var politiet jo gået under jorden, derfor var det Falck folk, der overbragte den triste besked.
En anden erindring - fortalt til John af hans onkel, Arthur Nielsen:
Under krigen var Stilling hotel inddraget som bolig for de tyske soldater. De var jo ikke ligefrem vellidt af befolkningen, men der var jo også "tyske" soldater, der ikke var så tyske endda af sindelag, og mange længtes hjem og levede i angst og usikkerhed om deres kæres skæbne. En af de tyske soldater var østriger, og han var kommet på god talefod med lokalbefolkningen. Tyskerne vidste naturligvis også at der var sabotører i Stilling, men havde åbenbart valgt at vende det blinde øje til. Så en aften, da 3 lokale sabotører (bl.a. John Sejrs onkel (morbror) Arthur Nielsen), lå langs banelinien og ventede på at sprænge et tog, opdagede de, at det var den østrigske soldat, der havde vagten. Han havde imidlertid også set dem, - for han gik hen mod dem, og vendte sig så med ryggen til dem, mens han stille bad dem om at vente - bare ½ time, - med at sprænge sporet, for så var hans vagt forbi. Hvis sabotage handlingen blev udført under hans vagt, kunne han risikere at blive sendt i straffelejr, for så havde han jo ikke passet godt nok på !
Arthur Nielsen var også med, da tyskerne fik ram på den unge Grønlund Carlsen. Denne nat var det virkelig gået hedt til, - og Arthur Nielsen fortalte, at efter skudepisoden havde de resterende sabotører været så bange, at de var krøbet på hænder og knæ fra banen helt til Hårby !
Ovennævnte Arthur Nielsen boede i et lille træhus i haven til "Skrænten" på Lynghøjvej, dengang Randersvej 41/43… ? Han var meget engageret i modstandsbevægelsen, men da han også var kommunist, måtte han efter krigen aflevere sine skydevåben, selvom han havde været med til at forsvare landet. Det var tungt for ham, og han tog da det løfte af sin nevø John, at denne til gengæld skulle melde sig til hjemmeværnet. Det gjorde John, og han er stadig medlem trods sine i dag 73 år.
LN. 2006.
Tilføjelse
Da det blev almindeligt kendt i Stilling, at Karl Sejer var blevet skudt, flagede hele byen på halv, men situationen blev endnu mere dyster, da der ved middagstid kørte en personbil langsomt gennem byen. 2 mand råbte til alle forbipasserende: "Hvorfor flager I for det dumme svin? Det skal I ikke gøre en anden gang!"
Mere skete der ikke, men nervøsiteten var naturligvis stor efter denne hændelse.
Citat fra Johannes Jensens Erindringer.
---
---oooOooo---