Kommunesammenlægningen i 1963

Den 1. april 1963 blev Skanderup-Stilling sognekommune sammenlagt med købstaden Skanderborg, og for første gang i dansk kommunalhistorie var det sket frivilligt.

Der havde i årenes løb været uenighed mellem de to kommuner på grund af kommunegrænserne, hvor Skanderup-Stilling med sit større areal og lavere folketal lå netop der, hvor Skanderborg havde brug for plads til nybyggeri.

Skanderborg havde et areal på 641 ha, mens Skanderup-Stillings areal udgjorde 4.259 ha.

Af kortet med kommunegrænserne fremgår det, at begge kommuner havde enklaver hos den anden part.

Skanderborg havde således et lille oversøisk territorium ved Oddervej. Til gengæld lå Slotskirken på Skanderup-Stillings areal, mens Skanderup kirke lå inden for Skanderborgs område. Banegården lå i øvrigt også på fremmed territorium.

Helt grotesk var det, at der på Banegårdsvej på kommune-grænsen lå to transformatortårne med få meters mellemrum: et til at betjene Skanderborg (1921) og et til at betjene sogne-kommunen (1914). Bemærk dog, at der mellem de to tårne var ophængt et nødkabel, så "Østjylland" (det smalle tårn) kunne hjælpe Skanderborg, hvis det blev nødvendigt.

Allerede i 1913 blev der gjort forsøg på at indlemme Banegårdskvarteret i Skanderborg kommune mod en erstatning på 32.000 kr. til Skanderup-Stilling kommune. Modkravet fra Skanderup-Stilling lød på 150.000 kr.

Der blev forhandlet i flere år. Et byrådsmedlem foreslog ligefrem, at Skanderborg skulle stoppe for forsyningen af vand og gas til området. I 1917 blev planerne dog skrinlagt, da der var for langt mellem parterne.

Kommunegrænsen blev ændret en smule i 1937, hvor Skanderborg  købte en større landejendom i sognekommunen.

Der blev da indgået et  forlig mellem de to kommuner, hvor Skanderborg kommune forpligtede sig til ikke at rejse nye arealkrav over for Skanderup-Stilling kommune denæste 20 år.

De følgende år blev situationen med hensyn til areal stadig vanskeligere, og kulminerede i, at Skanderborg kommune i 1959 stillede krav om indlemmelse af visse dele af Skanderup-Stilling kommune.

I 1962 blev der indledt forhandlinger mellem de to kommuner om en egentlig sammenlægning.

Der var nogle forskelligheder mellem de to parter: Serviceniveauet i sognekommunen var lavere (bl.a. på skoleområdet) - til gengæld var skatteprocenten også lavere (4 procent).Der blev derfor truffet aftale om udbygning af skolen i Stilling-Gram til 7. kl. skole samt en aftrapning af forskellen i skatteprocent over 8 år.

Endvidere blev der lavet aftaler om ejendomsskat, strømpriser,  plejehjemmet Solgården, beskæftigelse til kommunens personale.

Endelig enedes man om en vejledende afstemning i Skanderup-Stilling kommune, som fandt sted d. 23. oktober 1962.

65,2 procent stemte ja (24,7 procent af samtlige vælgere). 29 procent stemte nej (11 procent af samtlige vælgere).

Kilde: Købstadsforeningens Tidsskrift. 1. august 1963. Hft. 9. Arne Hoffmann Laursen: Historien om Skanderborg Kommunale Elektricitetsforsyning.

lkj 13.02.08.

Byrådsvalget i Skanderborg d. 5. marts 1963.

Ved det første byrådsvalg i den nye, sammenlagte kommune fik de opstillede kandidater i Stilling og Gram stemmer til at kunne besætte 3 af byrådets 17 pladser.

Niels Rasmussen, Stilling blev valgt for socialdemokraterne - og Viggo Nielsen, Stilling, og Rich. Rasmussen, Gram, blev valgt på en borgerliste for Stilling-Gram.