Jernbanen ved Stilling
- Historie -
Den første jernbane fra 1868 var enkeltsporet og havde et lidt andet forløb end den nuværende.
Man kan imidlertid stadig se skrænterne fra den gamle jernbane, når man kommer med tog fra Skanderborg. Nogle hundrede meter vest for viadukten under den ny Randersvej kan man tydeligt se den gamle banedæmning dreje mod syd - væk fra den nuværende bane i et forløb parallelt med Skanderborgvej.
Da strækningen mellem Fredericia og Århus blev oprettet, var der 3 daglige afgange i hver retning.
Da togene begyndte at køre på strækningen, var Stilling et trinbræt (oprettet i 1875), hvor togene kun standsede, hvis der var passagerer, der skulle af eller på. Der var et lille træskur på stedet, hvor den lokale ledvogter solgte togbillettter.
Køreplan for Stilling Holdeplads. 1875.
En gruppe Stilling-borgere så dog så store muligheder i jernbanen, at de søgte om en egentlig station, Stilling Holdeplads A/S, som blev godkendt af Rigsdagen og taget i brug i d. 1. juni 1889.
Til stationen hørte en lille sidespor med signalapparat. Sporet havde plads til 4-5 vogne. Stationsbygningen rummede en ekspeditionsbygning med klokke og telegrafapparat. Der blev indrettet brændselsrum, brønd, retirade, brændeskur, vareskur. På 1. sal fik stationsforstanderen tjenestebolig.
Den 19. april 1891 blev investeringsselskabet "Stilling Holdeplads A/S" opløst og aktiekapitalen udbetalt, da der ikke var mere jord at sælge.
...Sit største passagertal nogensinde havde trinbrættet uden tvivl i 1884, hvor der var militærmanøvrer og tropperevy på Gram Mark. 15.000 soldater, 394 heste og 100 vogne var med, hvilket krævede 12 særtog.
Manøvren varede 4 dage, og der var bevilget 80 løse skud pr. mand og 80 skud pr. kanon. Selve revyen foregik i strålende vejr og varede en times tid.
Revyen var så populær underholdning, at folk kom langvejs fra for at være tilskuere.
I løbet af formiddagen kom der 6.000 mennesker til stationerne i Skanderborg og Stilling, hvor kong Christian d. 9. i øvrigt havde sit hovedkvarter i det lille røde skur. Det længste af togene havde 40 vogne og medbragte omkr. 1.000 passagerer. Selv eksprestoget standsede i Stilling den dag.
I 1896 var det endnu engang Skanderborgegnen, der dannede ramme om den årlige efterårsmanøvre. Et stort "slag" foregik ved Gram Mølle lørdag d. 3. okt. Dagen efter var der afsluttende tropperevy på Mallinggaards mark.
Jernbanekøreplanen for vinteren 1897-98 var ikke særlig gunstig for byen. Hvis man ville en tur til Skanderbog om eftermiddagen, kunne kan først komme tilbage igen kl. 23.30. Lokale beboere sendte derfor en protestskrivelse med 593 underskrifter til Generaldirektoratet for Statsbanerne, hvad der resulterede i, at køreplanen blev forbedret fra 1. maj 1898.
I 1896 skete der en togulykke ved Stilling station. Der var adskillige kvæstede, men ingen dræbte. Et godstog og et il-tog skulle krydse hinanden, men uheldigvis havde trafikassistenten glemt at sætte skiftesporet rigtigt, så il-toget kørte med stor fart ind i godstoget og anrettede store materielle skader.
Begge lokomotivførere havde set, hvad der var ved at ske. Godstoget forsøgte derfor at køre væk fra il-toget, og iltoget nåede at bremse en smule, men for sent til at afværge sammenstødet!
Den gamle station i Stilling. 1920. Foto: P. Thomassen.
D. 22. oktober 1910 var det tæt på et sammenstød mellem et persontog og et godstog på den enkeltsporede strækning mellem Stilling og Skanderborg. Persontoget havde ved en fejltagelse fået afgangssignal fra Stilling station og var begyndt at køre, da fejlen blev opdaget og toget bragt til standsning.
I januar 1916 brød jernbanedæmningen syd-vest for Stilling sammen på grund af et voldsomt tøvejr. Dette medførte, at den jyske hovedbane var lukket i 9 dage. Selvom der allerede det første døgn var 150 mand i igang med at udbedre skaden, skred dæmningen sammen flere gange de følgende dage. Passagerene måtte i den periode skifte tog og gå nogle hundrede meter til det næste tog. Godstrafikken blev i den periode transporteret via Odder.
I 1919 begyndte man at anlægge dobbeltspor på etapen Skanderborg-Hasselager. Allerede året før var der mange forgæves protester mod nedlæggelsen af baneoverskæringen ved Stilling station.
Arbejdet var færdigt d. 1. sept. 1924. Den samme dag blev der indviet en ny station i tre etager nord for Fuglebæk. (Pris: 14.000 kr.)
Sporene mod Skanderborg var i forbindelse med etableringen af dobbeltsporet blevet flyttet ca. 100 m mod nord. De hidtidige baneoverskæringer blev erstattet af 2 broer: en ved Randersvej og en ved Bjertrupvej.
Et toguheld afværget ved Stilling station d.4.8.1926:
Den 23.8.1926. kunne man i avisen læse om en tragisk ulykke ved Stilling station:
D. 10. jan. 1948 kørte en trolje fra Stilling ind i et holdende godstog ved Edelsborg. Sammenstødet skyldtes nedsat sigtbarhed på grund af sne. En blev dræbt og tre blev kvæstet. Sammenstødet var så kraftigt, at den bageste godsvogn blev løftet af sporet.
Kilde: Skanderborg Socialdemokrat.
Foto: Thorvald Halkjær. 18. maj 1979
I 1960erne var der et sidespor på den modsatte side af stationen, hvor der kunne rangeres godsvogne ind. – Bortset fra trækkraften foregik alt manuelt: Sporskifterne skulle løftes, og den store kran ved sporet blev betjent med håndtag og håndkraft.
Dengang var der ganske vist ikke mange daglige forbindelser, men det gik hurtigt: Godt 20 min. tog turen. – Når man var heldig, var det med damptog, som undertiden slog gnister på skinnerne, hvis lokomotivet fik for meget fart på i starten.
Se evt. Billeder fra stationen.
Helle Jardenbæk
Signalerne på stationen var et kapitel for sig: En halv kilometer fra stationen stod signalmasten (foto), en gittermast på højde med en flagstang med to røde arme og lys. Armene kunne hæves og sænkes fra stationen ved hjælp af stålwirer, der var forbundet med store håndtag på stationen. Dengang kunne man HØRE, når der blev skiftet signal. En ekstra finesse var klokken på muren ved stationen. Den ringede højt og tydeligt, når et tog havde passeret et af forsignalerne på vej til stationen.
– På stationen var der også et levn fra ældre tid: telegrafen med papirstrimmel og det hele. Den blev brugt som reserve, hvis der var noget i vejen med telefonforbindelsen mellem stationerne. – Og det flotteste af det hele: Toget måtte ikke køre fra stationen, før stationsforstanderen i uniform og med den fine kasket egenhændigt havde været ude på perronen og givet grønt lys med den batteridrevne ”slikkepind”.
Personligt blev jeg aldrig træt at holde på jernbanebroen og se på eksprestog, lyntog og de lange godstog med brunkul (40-50 vogne så vidt jeg husker) til Midtkraft i Århus.
Noget, der var ganske imponerende, var de første diesel-elektriske MY´ere, og ikke mindst lydniveauet, når sådan et lokomotiv kørte under en af broerne: infernalsk larmende!
Se evt. Jernbanen ved Stilling.
I 1970erne sænkede man sporene under de viadukter, hvor det var nødvendigt af hensyn til den kommende elektrificering af den østjyske længdebane nord for Fredericia. Projektet blev imidlertid lagt i ”mølpose”.
I 1974 blev Stilling station ændret til trinbræt. 26. maj 1979 blev stationen nedlagt.
Artikel af Kaj Klostergaard i Skanderborg Amtsavis d. 25.5.1979.
---