Karl er en af dem, der kender Gram og omegnen bedst, når det gælder det lange stræk tilbage i tiden; hans kendskab til personer, steder og lokalhistorie er uudtømmeligt, og KIRKEBLADET har derfor benyttet sig af chancen til at øse lidt af kilden.Portræt af Karl Christensen og det gamle Gram.
Stilling-Gram Folkekirke, advent 1993
ved Ellen Hultén og Tyge Strøm Hansen
Tegning af huset Brunesvej 3: Kirsten Munch
Karl er en af dem, der kender Gram og omegnen bedst, når det gælder det lange stræk tilbage i tiden; hans kendskab til personer, steder og lokalhistorie er uudtømmeligt, og KIRKEBLADET har derfor benyttet sig af chancen til at øse lidt af kilden.
Karl er født 11/12 1910 på Virringvej 15 som den mellemste af tre drenge. Karls far, der var smed, stammede fra den gule ejendom, der ligger på Søvejen over for restaurant Stilling Sø. I 1920, da Karl altså var 10 år, flyttede familien ind i Brunesvej 3 - det gule hus over for den gamle skole. Familien købte huset og smedjen og levede i begyndelsen i bofællesskab med med den gamle smed og hans kone - i alt 7 personer. Så de nye bofællesskaber Gyldenmuld og Vidjekær har lange rødder bagud. Som det endnu kan ses på Hjerl Hede museet, var der her køkken med åben skorsten.
SKOLEN
Karl gik i den gamle skole på Brunesvej; inden hans tid havde børnene fra Gram gået i skole på Rytterskolen, som lå i Gammel Stilling, hvor der siden er bygget konfirmandstue. Der var to klasser i Gram skole: i 1. klasse gik man, fra man var 7 til man var 10 år, i 2. klasse gik børnene fra 10 til 14 år. Der var i alt 84 elever på skolen og 1 lærer!
2. klasse gik i skole onsdag og lørdag fra kl. 7 til ca. 12 om sommeren, i vinterhalvåret de fire øvrige hverdage. For 1. klasse var det omvendt. På den måde kunne de ældste børn være mest med i markarbejdet, når det var allermest tiltrængt. En effektiv udslusning til erhvervslivet!
Hvis forældre holdt deres børn hjemme i skoletiden uden sygdomsgrund, var mulkten (bøden) 2 øre pr. dag.
I 1918 hærgede den spanske syge og tog mange med sig. Ingen i Karls familie døde, dog fik Karls far og brødrene bylder på ryggen, mens Karl og hans mor slap helt fri.
MORBRODEREN
Karl havde en morbror, der var maler. Han blev ramt af leddegigt som 23-årig. Karls forældre tog ham hjem til sig, idet de sagde: Hvis du bliver på hospitalet, dør du. Her plejede de ham i tre år.
I den tid udviklede han sit talent for at male billeder, og der findes mange billeder efter ham - bl.a. har Karl selv et meget fint billede på sin væg: Det forestiller rastepladsen, hvor man ser lyngbakker strække sig ned mod Stilling Sø.
Når morbroderen klarede sig trods omstændighederne, var det ikke mindst på grund af en opfindelse, der skyldtes Karls far: Via et rør monteret på en petroleumslampe på gulvet blev der ledt varme op til den konstant sengeliggende patient. (I 1923 kom der elektricitet). Huset havde i øvrigt længere tilbage fungeret som højskole. Så også det har vi haft i Gram.
LIVET I SMEDJEN
Smedjen lå ved siden af Karls barndomshjem - på hjørnet. Og smede kunne på den tid mere end deres fadervor: Hvis en hest havde en sår hov, skar Karls far såret rent med en specialkniv, rensede efter med terpentin, skar derpå et stykke af sit skødeskind og lagde det imellem hoven og den nye sko. Den gamle smed havde så galt undervist børn, der var lidt tilbage.
En episode fra den tid skal ikke forbigås: En dag står den ganske unge Karl og barberer sig i sit hjem: hans far kommer da løbende ind ad døren med blodet flydende ned over ansigtet - og med blodspor efter sig: En hest har ramt ham i håret og såret ham overfladisk; Karl lægger barberkniven fra sig og følger med faderen, der skal have hjælp for at tøjle hesten. Imens de to mænd er væk, kommer Karls mor hjem og finder blodsporene på sin vej ind i huset, og derinde ... den åbne barberkniv! Hvilket chok for hende - selvom sammenhængen opklares hurtigt!
Smedjen på hjørnet er nu væk, men navnet SMEDJEGÅRDEN er ført videre i det første hus på Virringvej.
Karl Christensen.
TILBAGE TIL KARLS PERSONLIGE LIV
Men tilbage til Karl selv. Da drengen blev 13 år, virkede han to somre som karl på den gård, hvis stuehus står tilbage på Virringvej 14A; jorden er i dag solgt fra til Vidjekjær, hvis parkeringsplads findes, hvor de gamle udlænger af kampesten endnu for 8 år siden lå. Lønnen kender vi ikke, men vi ved, hvad Karls far i sin tid som 10-årig tjenestedreng på Hagestedgård (i dag gården med blomsterudstilling og åben have ved siden af restaurant Stilling Sø) fik for en sommer: 10 kr. og et par træsko!
MUSIKKEN
Karl havde imidlertid afsløret musikalitet ud over det sædvanlige: Ved en grundlovsfest i Fruering-skoven, hvor pastor Holm talte, hørtes Karl synge JENS VEJMAND fra barnevognen, så hans mor måtte bortfjerne ham!
Men evnerne strakte videre: Allerede før konfirmationsalderen blev Karl undervist i violinspil i Skanderborg 4 gange om måneden. Efterhånden blev Karl så dygtig på violinen, at han kunne spille til børnebal i Vitved - 5 kr. for en eftermiddag, ganske pænt for en 15-årig! Siden blev der brug for et helt lille orkester på 3-4 mand: EN SØNDAG PÅ AMAGER og andre dilletantforestillinger fik akkompagnement til sangene. Og megen improvisation blev der ifølge sagens natur brug for.
Transporten var var naturligvis pr. cykel, dog ikke den dag, da Karl lærte Agda at kende nærmere; da fulgtes de to ad fra Vitved og hjem, og et livslangt forhold var begyndt.
Musikerlivet greb om sig, og Karl blev restaurationsmusiker f.eks. på Dyrehavens restaurant og kom i det væsentlige til at leve med og af musikken resten af sit erhvervsaktive liv - dog først efter at have fået undervisning på musikkonservatoriet i Århus, fra han var 17, til han blev 19 år.
Også soldatertiden i Sønderborg førte Karl til noget ved musikken: Han fik betroet stortrommen i regimentsorkesteret.
Hvad Karl sidenhen ydede f.eks. inden for folkedansen, kendes af alle lokale over en vis alder!
POSTBUD
Endnu en vigtig side af Karls virke skal fremhæves: Hans arbejde som postbud: Hele 14 ruter har han haft i tidens løb. I 1937-38 arbejdede Karl f.eks. som afløser med hele to ruter. Den første tur varede fra kl. 6 til kl. 13, aftenturen fra kl. 17 til 19 - på cykel naturligvis.
Alligevel virker det, som om der var et meget roligere tempo eller livsrytme: Når posten nåede den eller den gård ved frokosttid, så var der naturligvis opdækning parat; minuttælleren var ikke som i dag den store stressfaktor.
Ja, det var enkelte glimt af et langt og rigt GRAM-liv!
eh/tsh