Juletræsfest i 30erne

 

Fra Stilling-Gram Kirke-Sogneblad, nr. 1 - 2001.

Juletræsfest anno 1930-erne

- af Jytte Bindzus, menighedsrådsformand, Karlstrup Sogn

- afskrift af Kirkebladet.

 

Da jeg var barn, boede jeg indtil mit 9. år med mine forældre i Århus. Årets højdepunkt var, når jeg en lørdag i december skulle til juletræsfest på kroen i Stilling med mine bedsteforældre.

Bedstefar var arbejdsmand og medlem af DAF, Dansk Arbejdsmands Forbund.

Mine bedsteforældre boede i et lille gulkalket hus i Gammel Stilling, lige op ad hovedvej 10. Støj fra biler var de nu ikke meget generet af. Af og til kørte der dog en bil forbi, men ellers var det mest rutebilen Århus-Skanderborg, som jeg benyttede flitttigt. De bedste mennesker i hele verden var nemlig mine bedsteforældre.

 

Turen til Stilling Kro gik ad hovedvejen. Når det havde sneet, var det et smukt landskab med Stilling Sø liggende nede på vores venstre side, men jeg husker også det buldermørke, der var, når der ikke lå sne. Der var ikke noget, der kunne give læ, vejtræerne var jo kæmpehøje, så det var som regel en kold omgang. Forventningens glæde holdt mig alligevel varm, og så det at jeg gik hånd i hånd med mine bedsteforældre.

 

Når vi kom ind i kroen, var der dejlig lyst og varmt. I garderoben var der en større omklædning i gang, for man havde jo stadstøjet på under alt det uldne, ligesom lakskoene skulle på. Børnene gik ikke ind i salen sammen med de voksne.

 

Men endelig blev fløjdørene slået op, og der stod så det smukkeste juletræ, man kunne tænke sig. Vi børn gik hånd i hånd ind sammen med julemanden, efter fanebæreren med den røde fane med de flotte guldbogstaver, medens orkesteret (klaver og violin) spillede "Københavnermarch".

Medens vi sang de dejlige julesalmer, gik vi rundt om træet og glædede os til godteposerne, der lå under træet. Den indeholdt altid en appelsin og et æble samt meget lidt slik. Men det var en vidunderlig pose. Bedste og bedstefar skulle ligesom de andre voksne have en kop kaffe i de tilstødende krostuer, og jeg fik også en sodavand. Nej, hvor jeg syntes, jeg var rig. 

 

Jeg var også altid med den lørdag, Borgerforeningen holdt juletræsfest, min yngste moster var nemlig gift med skomageren. Der vankede der en langt større godterpose, men den juletræsfest kunne alligevel ikke stå mål med den, jeg havde sammen med mine bedsteforældre.

Den sidste sang, vi altid sluttede af med, var "Der er noget i luften". Den sang har igennem hele mit liv mindet mig om mine kære bedste, der døde fra mig, da jeg var 11 år, og min verden for første gang styrtede i grus.

 

Afskrift: LN.