Randersvej. Fastelavn 1923
---
Rasmus Hansen Fru "Næstbedst"
Fastelavn - har i de seneste år været en tom tid og jeg opfrisker min erindring fra 1922, da daværende lærer i Stilling skole, Rasmus Hansen og fru Næstformand Sørensen, der var drivkraft i mange ting, også fik en idé om at lade drengene gå i Fastelavnsoptog, iklædt hvide skjorter med skråbånd over brystet, røde eller blå, alt efter hvad man var valgt til. Bukserne var mørke med guldgaloner. Dertil rødt skærf om livet. Hvis det var en meget kold dag, fik drengene en avis rullet om arme og ben, og en over kroppen som busseronne, og det er forklaringen når man ser på gamle fotografier, at alle så så runde ud, men man kendte dengang ikke til vindtæt tøj.
Kongen og prinsen bar krone og medaljer og de så meget flotte ud. Det var dejligt at høre deres høje stemmer, når de gik fra hus til hus og sang en sang, der var skrevet af fru Sørensen, den lyder som følger:
Mel.: Mor, jeg ska' tisse. Link til melodien.
Se nu kære venner, vi er kun de små
men så pænt vi beder om en lille skærv at få,
thi vi ville osse gerne have bal
men så mange penge der jo bruges skal
:: Skynd jer, skynd jer, vi så glade bli'r
gilde på hotellet vi i aften gi'r::
- så kommer familien frem i døren med penge, som kassereren modtager med tak og buk, hvorefter soldaterne synger sidste vers, - men fik de ingen penge, så heller ikke mere sang !
- ellers
Ja, nu skal I have så rigtig mange tak
vi har ikke tid til nogen sludder eller snak,
vi vil bare give jer et højt hurra
så farvel vi siger, og så videre vi skal'
::Kom så, Kom så, til vort lille bal
Fastelavnsgilde, det da rigtig blive skal::
- og kongen udråber et "Husbonden længe leve, Hurra, Hurra, Hurra, - og så ber vi jer komme på hotellet i aften kl 7. - - - og så videre til næste hus !
Alle kom, der var jo ikke en familie, der ikke havde et barn, barnebarn eller nabobarn med.
Det var nogle trætte og hæse drenge, der kom hjem til aftensmad, derefter hurtig vask og en ren hvid skjorte - og så hele familien af sted til hotellet, hvor soldaterne blev arrangeret i geled så indmarchen i salen med "damerne" kunne begynde.
"Damerne" var i forvejen indbudt som dronning, prinsesse, eller fanebærerkælling, pyntet med kroner og bånd og sommetider havde dronningen et lille slag på med hermelinskanter. Resten af "damerne" var ikke udklædte. Det så sødt og romantisk ud, for det var et hjertevalg af dame. Forud var der vældige dyster om den sødeste pige, men heldigvis havde alle jo ikke samme smag, så alt endte i enighed og dansen kom i gang. Efter nogle danse kom de i hold til de dækkede borde, i det der dengang hed "den lille sal". Traktementet bestod af chokolade og boller, betalt af de indsamlede penge - der blev også til en lille soldaterløn derfra. Derefter gik dansen igen - afbrudt af sodavandspause, når trætheden meldte sig. Så blev det forældrenes tur til kaffe, som de selvfølgelig selv betalte. En enkelt gammel mand var fast gæst, og fik ved sit gode venskab med krokonen en gang Chokolade - og nød det.
Festen sluttede kl. 12 - og den blev en tradition, der varede til 1978. - Jeg savner disse glade stemmer en kold vinterdag.
Stilling 1.3.1987 - Astrid Hansen
Til Winni Schmidt Whitfield: Fastelavn i Stilling