Snedkersvend Svend Jeppe Pedersen: Erindringer

Svend Jeppe Pedersen

- Uddrag af foredrag i sognegården -

- Uddrag af interview v. Lotte, Ewa, Else-Marie & Birgit -

Foredrag i sognegården i Stilling d. 29. sep. 2010.

Resumé:

Svend Pedersen er født i Flødstrup ved Kerteminde d. 28. aug. 1929. En kort tid var han bagerlærling i Odense, men stak af fra pladsen, da han ikke kunne sove om dagen. Derefter blev han elev på herregåden Lykkesholm nær Gislev. - Under krigen mistede Svend 2 kammerater på en og samme aften. - Indtil omkring 1950 blev det til en del forskellige jobs rundt omkring på Fyn. - Derefter flyttede Svend til Jylland, fordi han havde lært en pige at kende.

Han har arbejdet som snedker og tømrer hos Carlo Sørensen, Bakkevej. Han er udlært som møbelsnedker hos Euli Øvlisen, Hotelvej i 1956.. En kort tid arbejdede han på møbelfabrikken P. Borum Petersen, Hotelvej.

I 1954 blev han gift med Inger. De har 5 børn: Carsten, Else Marie, Steen Eske, Susanne, Ernst Bjørn.

Svend fik alvorlige problemer med benene fra 40 års alderen, men det trak længe ud med at få tilkendt pension, fordi lægerne ikke kunne stille en diagnose.

Hos snedker Øvlisen fik Svend interesse for rokokkomøbler - en interesse han stadig har, idet han er aktiv, når det gælder om at restaurere møbler af den type. - En anden fritidsinteresse er fjerkræavl. Svend har i snart en menneskealder været medlem af Dansk Fjerkræavler Forening i Stilling, Skanderborg og Odder, hvor han har specialiseret sig i dværghønseracen "Gul Orpington".

Uddrag fra Svend Jeppe Pedersens foredrag:

Efter jeg havde haft plads i Bjertrup, søgte jeg plads som snedker forbundter, og så var der en Carlo Sørensen fra Bakkevej i Stilling, som ringede, og det endte med, at jeg flyttede op på Bakkevej. Jeg skulle være både tømrer og snedker, og det passede mig fint. Det var et godt sted at være, og vi havde nok at lave.

Vi havde 3 huse omme på stationsvej. Senere fik vi Elgaardsminde i Hørning og yderligere et i Hørning. Det gik faktisk så godt, at vi snakkede om at få en mand mere, og Carlo var så heldig at få Lykke på centralen. Han var udlært tømrer. Vi tre gik godt i spænd sammen. Carlo havde en motorcykel med sidevogn, og den brugte han til at hente materialer på til os.

Lykke var en stille og rolig mand, men kunne godt tåle lidt sjov. Jeg boede hos Carlo og Kirsten, de havde 3 piger, så vi var faktisk én stor familie. En aften vi sad og spiste, siger Carlo pludselig: "I morgen tidlig skal du lave en brystoperation." "Hvad mener du med det?" "I morgen skal jeg ned til Skanderup kirke og hente en engel til dig. Den skal have repareret sine bryster, fordi der er gået orm i dem". Da Lykke kom om morgenen og hørte om operationen, sagde han: "Så ser vi ikke Svend i dag!" Carlo svarede: "Jo, engelen skulle gerne være færdig til middag. Det har jeg lovet dem i Skanderborg, for der kommer en konservator for at male den."

Nogen tid senere fandt Inger og jeg en lejlighed i Krogården, men den skulle gøres helt i stand: nyt køkken og males og tapetseres, så jeg fik en aftale med kromanden: Jeg satte nyt køkken op og ordnede lejligheden mod, at han gav et nedslag i huslejen. Inger og jeg blev gift d. 28/8 på min 25 års fødselsdag.

En dag kom Carlo pludselig og sagde, at han godt kunne tænke sig at tage en tur til Grønland og arbejde der et års tid, så jeg fandt mig et andet arbejde. Jeg kom i lære hos Øvlisen lige over for kroen, så der var ikke så langt til arbejde. Der blev jeg udlært i 1956 og var der i 18 år.

Svendestykket

Svendebevis

---

Vi flyttede fra kroen ud på Århusvej 50 og derefter ud i Kasernen. I 1962 købte vi et lille landsted (Dybdalsvej 7), og der bor vi stadig. Vi har haft mange forskellige dyr derude: grise, køer, heste, papegøjer, kanariefugle og høns. Høns er stadig min store hobby. Jeg har en hønsekammerat her i Stilling. Han hedder Emil, og vi har udstillet høns sammen i over 50 år. Vi er ligesom 2 brødre. I mange år gik vi som tvillinger rundt om i fjerkræklubberne. Vi er lige gamle og fylder år samme dag.