Sådan var det at være dreng i Stilling i 50'erne ....
Hugo Hansen fortæller:
Vi kom til byen, da jeg var 7 år, og jeg startede min skolegang i skolen, som lå lige over for vores hus. Her gik jeg til 5. klasse, men min far var ikke tilfreds med undervisningen, så jeg blev flyttet til Realskolen i Skanderborg, hvorfra jeg fik realeksamen.
Egentlig skulle jeg have overtaget min fars virksomhed, men, men ... jeg begyndte godt nok at lave båndsave, som min far producerede - men jeg ville hellere spille fodbold, så en dag sagde min far: "Du er tilpas doven til at blive degn, for det her med håndværk du'r ikke" - Dengang lyttede man jo til sine forældre, så jeg kom på seminariet i Gedved. Der var ingen SU, så jeg var afhængig af min fars finansiering. Der var dårlige trafikforbindelser, cykel eller bus, så efter 1 år flyttede jeg til Aarhus Seminarium og blev lærer i juni 1963. Derefter fulgte 2 år som soldat på Telegrafskolen i Århus, og i 1965 startede jeg som lærer i Randers, hvor jeg var til 1972.
I 1972 blev jeg ungdomsskoleinspektør i Assentoft-Sønderhald kommune, og det var jeg så glad for, at jeg blev der, til jeg gik på pension. Det var 28 dejlige år.
Men nu til mine drengeår i Stilling...
Vi var delt op i 3 "bander" eller grupper: Gl. Stilling - Byen - Randersvej. Med mellemrum førte vi krig mod hinanden - kamppladserne kunne være på knolden/pynten ved Egestrøms hus eller i grusgraven på den anden side af søen. Vores våben var slangebøsser, bue og pil samt lange spyd. Det kunne til tider gå hårdt til. Fra Gl. Stilling husker jeg bedst Leif og Erland, Henning, Knud og Erik, Jens Jochumsen, Svend Aage, Hugo, Benny, Tommy og Ole. Pigerne var også med. De var leveringsdygtige i ammunition: kastanier, sten samt opsamling af fjendens pile. Jeg kan huske Jonna, Hanne, Mona, Lene og Ulla.
Stilling sø ved Egestrøms hus. Foto: Helen Lykke-Møller.
En gang om året var vi samlet i een hær, det var når vi skulle i krig mod Skanderborg. Det foregik altid i Illerup Ådal - her var vi jo fri for voksen indblanding.
Vi havde også et "rygekompagni". Vi havde bygget en hule i en staklade. Tobakken var tørrede hyldebærstængler, de smagte nu ikke så godt, men der kom røg ud af munden! Den gode tobak hentede vi i ventesalen på stationen. Skodder fra cigaretter og cigarer blev smuldret i en fælles tobakskasse. Hos købmand Siegel kunne vi købe en lille pibe - "krammakker" - og når der var lommepenge, kunne man købe 10 Eiffel i en blå pakke. Vi måtte naturligvis ikke ryge, så derfor spiste vi osteskorper inden vi skulle hjem, så kunne det ikke lugtes.
Om vinteren husker jeg altid Stilling sø som tilfrosset. Da blev der skøjtet og bygget isslæder. Vi kunne på langture komme helt til Solbjerg sø. En dagstur som krævede medbragte madpakker.
Skomageren (Harry Andersen) var fantastisk dygtig til at løbe på skøjter, - han havde naturligvis rigtige skøjtestøvler, mens vi stod med åben mund i vores gummistøvler, som skøjterne ikke ville sidde fast på !
Søndag eftermiddag var forbeholdt biografen, Kino Teatret i Skanderborg. 50 øre for en børnebillet til kl. 16 forestillingen. Cowboy- og indianerfilm samt Tarzan var de bedste.
Da vi blev ældre gik interessen mest på piger og bal på kroen. Det store "hit" var, da det blev moderne med midnatsbal i Hårby Forsamlingshus. Det startede kl. 23 - med Nolles orkester fra Skanderborg.
Renskrevet jan. 2010/LN Kor. LK.
---oooOooo---