I sommertiden var der endvidere fodbold i serie 3 for et trofast publikum.- Det er lige før, jeg kan høre tilråbene endnu: Meyer! Graff! Egon! ”Krøl ham!”TRADITIONER
- Sportsfest, juletræ, dilettant, SANA bio -
-Det var jo meget begrænset, hvad der var af adspredelser i den lille by. Noget, vi så frem til, var dog det månedlige besøg af Sana Bio, hvor vi kunne se lidt bedagede, men populære film i krosalen.
I lokalet hvor filmfremviseren stod bag en lille glasrude, hang den klassiske Tuborg ølplakat med den svedende mand.
Tilbagevendende i årets løb var der også: Fastelavnsfesten, hvor drenge i soldateruniform gik rundt i byen og samlede penge ind til en fest.- For de unge var der bal på kroen. Hvor ofte kan jeg ikke huske, men navnet: ”Nolles Orkester” har af en eller anden grund sat sig fast.
Næsten hvert år var der dilettant-teater på kroen med forskellige lokale foreninger som initiativtagere.
Ringridning efter sønderjysk skik blev der også afholdt i løbet af sommeren, og en gang imellem kunne det hænde, at et lille tivoli kom forbi og slog sig ned i den nedlagte grusgrav ved søen. Der var altid luftgynger, hvor man selv skulle levere energien.
I sommertiden var der endvidere fodbold i serie 3 for et trofast publikum.- Det er lige før, jeg kan høre tilråbene endnu: Meyer! Graff! Egon! ”Krøl ham!”
Der var vist også noget med at råbe:” Stilling, Stilling skyd så mål – så får Hørning ingen nål!”
En del af drengene gik med specielle "hårnet", der var hjemmestrikkede eller -hæklede. (Opl. fra Vagn Juul Rasmussen). Billedet til venstre er et udsnit fra et konfirmationshold i Skanderborg i 1948.
Journalist Ole Jessen, Århus Stiftstidende, har d. 27.11.2008 undersøgt sagen blandt sine læsere, som alle kunne berette, at "hårnettet" eller "grimen" blev brugt af forfængelighed - også når drengene sov - for at frisuren kunne være perfekt!
Der var også pigehåndbold, der foregik ved badestedet ved søen, hvor der var etableret håndboldbaner. 6)
Nogle år var der sportsfest med optog gennem byen og underholdning på fodboldbanen. Den 10. juni 1953 var det Horsens-garden, der gik i spidsen for optoget, flankeret af nogle drenge, der havde politiuniformer på. På fodboldbanen var der væddeløbs-kørsel mellem nogle drenge, der kørte på mini-motorcykler.
"Anlægget" (foto), der blev etableret sammen med fodboldbanen i 1933, blev flittigt brugt som lokalt udflugtssted og til leg. Somme tider blev der sat ild til græsset på de stejle skrænter ned mod søen af de halvstore drenge. Heldigvis gik det aldrig rigtig galt - branden blev slukket med interimistiske branddaskere. Til gengæld var græs og bevoksning smuk og grøn efter nogle måneders forløb.
Midt i anlægget var der en stor blodbøg og en krans af høje stedsegrønne tuja, der var velegnet til at gemme sig i og anbringe "fanger" i. Hele Anlægget lå på sandet jord, og på plænerne trivedes engelsk græs, som nogle af pigerne var meget dygtige til at flette til blomsterkranse. I skellet mod syd og vest og på den øverste del af skrænterne voksede der vilde roser.
Med den jordbund er det ikke svært at forestille sig, at vandstanden i søen på et tidspunkt har været en meget højere. Måske har der været forbindelse til Illerup Ådal.
Til at begynde med var Anlægget indrettet, så det krævede en del pasning. Dette arbejde blev varetaget af pensionister, der havde jobbet efter tur.
Nede ved søen var der en badebro (og rester af én mere). Pæle og snor i vandet markerede, hvor vandet blev så dybt, at man ikke kunne bunde.
På et tidspunkt i 70´erne byggede et bådelaug en lille havn til små sejljoller og robåde ved siden af badebroen.
Ellers kan det nævnes, at danseskolen på kroen og søndagsskolen i missionshuset på Stadionvej havde bidt sig godt fast i den lokale tradition.
Andre traditioner og institutioner, som Stilling delte med resten af landet, var sygekassen og ”Julens Glæde”. – For at få økonomisk og praktisk hjælp, hvis man blev syg, skulle man indbetale et fast beløb (kvitteringen var et klistermærke, som blev sat i en lille bog).
Sygekassekassereren kom selv rundt i de små hjem og samlede pengene ind.
Hvad Julens Glæde angik, var det en frivillig opsparingsordning, hvor man ingen rente fik af sit indskud. Renten gik til at betale kassererens løn. Han/hun kom rundt en gang om ugen og tog imod indbetalinger, som blev udbetalt op til jul. Det var en meget populær ordning, som flere hundrede mennesker deltog i.
– I Stilling er der dog stadig folk, der kan huske, at der engang i fyrrerne ikke var nogen udbetaling, fordi kassereren ikke havde passet ordentligt på pengene.
Fagforeningen, Borgerforeningen og Søndagsskolen holdt juletræ med leg, oplæsning af julehistorier og uddeling af godteposer.
---oooOooo---